Farsø Fjord Camping

Campingpladsen

Farsø Fjord Camping er et hyggeligt sted, hvor der er plads til alle aldersgrupper. De fleste af vores pladser er mellem 100-150 m2, så de passer til både store og små vogne. Kommer I i autocamper, har vi også en tømmeplads, som I frit kan benytte. Campingpladsen rummer 2 legepladser, hoppepude, svævebane, petanquebane, minigolf, fodboldbane og selvfølgelig vores sjove pool område med tilhørende vandrutsjebaner. Derudover er der 2 flotte servicebygninger, hvor der er alle de faciliteter man har behov for som campist.